Hvad bliver det næste store inden for drikkevarer?

Siden Bacardi og Smirnoff slog hul på alkopop-bølgen med Breezers og Ice har det skiftet flere gange, hvad der er blevet drukket mest af.

Cult åd en stor del af Breezer-markedet med Shakers. Shakers blev slået af pinden af Somersby, hvorefter Cult slog igen med Mokai. Samtlige firmaer bliver ved med at forsøge sig med nye varianter og produkter. På det seneste er der også kommet en del færdigblandede sjusser på dåse, bl.a. Morgan & cola, der forsøger at få en bid af kagen.

Alle de her søde alkopops har selvfølgelig også fået nogle folk til helt at vælge dem fra og gå direkte efter kolde fad, men det er stadig alkopops, der drikkes flest af på diskotekerne. I hvert fald på Replay.

Så hvad bliver det næste? Personligt tror jeg, at Somersby er ved at dø ud, og at et nyt udspil fra Cult (et bedre et end Modjo, tak… føj) vil kunne vippe dem af pinden. `

Men hvad tror I? Kommer Cult med et nyt hit? Vender Bacardi tilbage til som kongen af alkopop? Kommer der en helt ny spiller på markedet, som både Cult og Somersby gjorde det for år tilbage?

Jeg er spændt på at høre, hvad I tror.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *